Hvilke kommuner dækker TV 2-regionerne?

Det er faktisk ikke helt nemt at få google til at besvare det spørgsmål. De få søgehits giver et ufuldstændigt og forældet svar. Regioners egne hjemmesider er en lidt større hjælp. På TV SYD, eksempelvis, har vi listet alle vores kommuner på tvsyd.dk. Men andre regioner lister ikke deres kommuner noget sted.

Så jeg har her samlet en oversigt for alle regioner – og skrevet deres rigtige navn, som også kan give lidt forvirring.

TV 2 aka ’moderskibet’ aka ’vores storesøster’ har desuden en fin beskrivelse af regionernes virke her.Dog er beskrivelsen ikke helt opdateret. TV2 ØSTJYLLAND har fået nyt logo og vi, TV SYD, bor ikke længere på Elvej. Vores nye adresse er Media Park 1 i Kolding. Og så er der det der med navne igen.

TV2 Nord
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
TV MIDTVEST
Favrskov
Herning
Holstebro
Ikast-Brande
Lemvig
Morsø
Ringkøbing-Skjern
Silkeborg
Skive
Struer
Thisted
Vesthimmerlands
Viborg
TV2 ØSTJYLLAND
Favrskov
Horsens
Norddjurs
Odder
Randers
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Syddjurs
Aarhus
TV SYD
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Haderslev
Hedensted
Horsens
Kolding
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Aabenraa
TV 2/Fyn
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Ærø
TV ØST
Faxe
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Slagelse
Sorø
Stevns
Vordingborg
TV 2 Lorry
Albertslund
Allerød
Ballerup
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Køge
Lejre
Lyngby-Taarbæk
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Solrød
Stevns
Tårnby
Vallensbæk
TV 2/Bornholm
Bornholm
(Ja, Bornholm-listen slutter her.)

 

Udgivet i Info | Skriv en kommentar

Den skæve dækning af kommunerne i valgkampen

Kommunalvalgskandidater i de mindste kommuner får mere taletid i regionale medier, end man kunne forvente. Og kandidater i København trækker opmærksomhed fra hovedstadsområdets øvrige kommuner. Som medier bør vi overveje, hvad skævheden skyldes. Og om vi bør og kan gøre noget ved det.

Den rette mængde taletid i en valgkamp
Det er svært at fordele sol og vind lige mellem kommuner i sendeområdet som regionalt medie. Ah, og så alligevel, regionale medier på Bornholm klarer det meget godt… Men for resten af os er det altid en balancegang. På den ene side vil og skal vi dække alle kommuner. På den anden side vil vi også gerne lade dækningen afspejle befolkningsstørrelse og ’hvor meget der er på spil’ i en given kommune. Der er ingen regler – hverken tommelfinger eller lovbestemte – der siger noget om, hvordan dækningen skal være og fordeles. Så jeg har taget en beslutning for at kunne gennemføre denne analyse: Jeg betragter andel stemmeberettigede i et givent dækningsområde som et nogenlunde fornuftigt mål for fordeling af medieomtale i en valgkamp.

Data og mål
Jeg har gennemgået og registreret kandidatomtaler i regionalt indhold på P4’s distrikter fra plakatophængningsdagen i oktober til valgdagen d. 19. november 2013. Herefter har jeg regnet ud, hvor stor en andel omtale hver kommunes kandidater fik i det pågældende P4 distrikt. Det tal har jeg så holdt op mod hvor stor en andel omtale, de ’burde’ have fået baseret antal stemmeberettigede i P4 distriktet.

28 kommuner lå inden for skiven
Hvor der handles, der spildes. Og det er ikke rimeligt at forvente, at et medie kan ramme en forskel på 0. Jeg har derfor – helt subjektivt og uden yderligere begrundelse – kaldt +/-20 procent dækning for inden for skiven. 28 kommuners kandidater fik en andel omtale, der var inden for skiven. 25 kommuner blev ’overdækket’. 45 kommuner blev ’underdækket’. Læsø Kommunes kandidater fik langt, langt, langt mere dækning end forventet, mens Tårnbys nærmest ikke eksisterede. Top og bund kan ses her:

Top 5 (mere dækning end forventet)
1. Læsø +783%
2. Samsø +222%
3. Fanø +218%
4. Ærø +174%
5. Lemvig +145%

Bund 5 (mindre dækning end forventet)
94. Glostrup -82%
95. Herlev -86%
96. Brøndby -89
97. Egedal -90%
98. Tårnby-91%

Med hensyn til både top og bund skal man være opmærksom på, at ganske få ekstra omtaler hurtigt bonner. I P4 SYD’s område skulle Fanø således have haft under 1% af den samlede mediedækning. De fik 2,5%. Det er ikke store tal, men det er procentmæssigt store forskelle. Med hensyn til bund 5 skal man desuden man huske på, at de pågældende kommuner alle dækkes af P4 København, der skal rumme hele 33 kommuner i sin kommunalvalgsdækning. Det var dog ikke (kun) antallet af kommuner i distriktet, der trak dækningsgraden ned for kommunerne i bund 5. Københavns Kommune trak så meget fokus, at det ser ud til at have kostet omegnskommunerne air-time.

København gravlagde naboerne
Uden for top 5 men stadig i toppen finder man således København. Kandidaterne i landets største kommune skulle på papiret have haft en tredjedel af al omtale på P4 København. De fik mere end halvdelen. Selvom valgkampsdækning ikke er et nulsumsspil, ser det umiddelbart ud til, at den ’ekstra’ dækning af København gik ud over de øvrige kommuner. Stort set alle omegnskommuner ligger under forventet dækningsniveau.
Der kan være mange gode grunde til at København blev ’overdækket’. København er dels landets største kommune, dels var der mange spændende mulige udfald – bandt andet fik DF sin første borgmester/rådmandspost, da Carl Christian Ebbesen blev Kultur- og Fritidsborgmester*. Men den øgede dækning kan også skyldes, at mange journalister bor i København og derfor var mere opmærksomme på historier her fra. Det gælder i så fald næppe kun København men også Odense, Aarhus og Aalborg. Og det gælder næppe heller kun P4.

Vi svigter demokratiet med vores fravalg
Journalister går efter de gode historier – også når der er valgkamp. De spændende, de overraskende, de dramatiske. Derfor tror jeg, at vi som medier har en tendens til at nedprioritere de kommuner, hvor resultatet lidt er givet på forhånd. I ved, de kommuner hvor borgmesteren har heddet det samme i 20+ år. Og det er måske derfor, at 45 af kommunerne ender med at blive ’underdækket’.
Men det er ikke en tilgang, der gavner demokratiet. Jeg mener, at borgere i alle kommuner har krav på indhold, der klæder dem på til valget. Ikke kun borgere i kommuner, hvor en kandidat anklager sine medopstillede for sabotage. Hvor borgmesterkandidaten går ned med stress midt i en valgkamp. Eller hvor en tv-kendis forsøger sig som borgmesterkandidater. (Ingen af de tre eksempler er i øvrigt opdigtede…) Som medier har vi også et ansvar for at interessere os for de sandsynlige politiske vindere. Måske endda i særlig grad. Hvorfor ikke, for eksempel, kigge særligt kritisk på bykonger og –dronninger i forbindelse med valg?
Mediedækningen i en valgkamp er ikke et nulsumsspil. Hvis vi, medierne, ville, kunne vi sagtens presse flere kilder ind i en udsendelse. Vi kunne også fjerne en masse. Jeg er ikke fortaler for en model, hvor vi hver aften gør dækningen op i procenter i et skema og så prøver at ’rette op’ dagen efter. Men jeg vil gerne prikke lidt til, om ikke vi kunne gøre bare en anelse mere for at dække de oversete kommuner. Magt skal ikke kun udfordres, når den måske skifter hænder. Det skal den også, når den ikke ser ud til at gøre det. 

*Vi kan tage diskussionen rådmandspost/borgmesterpost senere.
Udgivet i KV17 | Skriv en kommentar

De (u)populære borgmestre

Siddende borgmestre skovler ofte stemmer ind ved kommunalvalget. Men mange stemmer er ikke lig med en borgmesterpost. En af de nuværende borgmestre fik de gyldne kæder om halsen med blot 1% vælgeropbakning.

Midt i november 2016 meddelte Esbjergs borgmester, Jonny Søtrup (V), at han ikke genopstiller ved KV17. Dermed stopper en af de såkaldte stemmeslugere. Søtrup fik 12.728 personlige stemmer i 2013. Det svarer til hver femte Esbjerg-stemme.

Selvom han var populær i Esbjerg, var Søtrup ikke den største stemmesluger i 2013. 23 kommuner fik en borgmester med en større andel personlige stemmer end Søtrup. I tabellen herunder kan du se den største og mindste andel personlige stemmer på en borgmester i hver region. Jeg har brugt gyldige, blanke og personlige stemmer som grundlag for udregningerne. Data er hentet fra kmdvalg.dk.

Region Største andel i % Mindste andel i %
Hovedstaden

35*

1
Sjælland

29*

2

Syddanmark

26

4

Midtjylland

29*

6*

Nordjylland

28*

4

KV13, * Indikerer at kandidaten var siddende borgmester

Med sine 20% var Søtrup langt fra den største stemmesluger ved KV13. Den titel tog siddende borgmester i Herlev, Thomas Gyldal (A), der fik 35% af alle stemmer i kommunen. Hans Toft (C) i Gentofte og Michael Ziegler (C) i Høje-Taastrup kom også over 30%.

Siddende borgmestre som Søtrup, Gyldal, Toft og Ziegler får typisk mange stemmer sammenlignet med andre spidskandidater. Det kaldes anciennitetseffekten. Vælgerne kender de siddende borgmestre fra lokalavisen og regionalfjernsynets omtale af politiske aftaler og kriser, fra besøg på kommunens arbejdspladser og åbninger af kulturhuse, legepladser og udstillinger. Den genkendelighed giver i udgangspunktet flere stemmer (Kjær, 2000; Kjær & Klemmensen, 2013 – begge henviser til yderligere forskning).

Men mange stemmer er som bekendt ikke lig med en borgmesterpost. 7 kommuner fik efter 2013-valget en borgmester, der havde personlig opbakning fra mindre end 5% af kommunens borgere. 2014-2017-borgmesteren med færrest personlige stemmer er Jørgen Johansen (C) i Allerød. Johansen fik 1% af stemmerne ved KV13.

(Historien om Johansen er ret unik. Han var ikke spidskandidat for Konservative men endte med at blive borgmester, fordi den siddende borgmester og spidskandidat for Konservative, Erik Lund, ikke kunne finde et flertal. Det er en længere historie. Jeg arbejder på et indlæg kun om Allerød og konstitueringsforløbet i 2013.)

Flemming Christensen (C) i Køge (2%), Dorte Meldgaard (C) i Hillerød (2%) og Leon Sebbelin (B) i Rebild (4%) er nogle af de andre borgmestre, der fik titlen uden synderlig folkelig opbakning på valgdagen i november 2013.

Udgivet i KV17 | Skriv en kommentar